Hvad gør et køleskab til et godt køleskab?

Ingen kommentarer Del:
køleskab
h25

Teknisk set er der ikke ret megen forskel mellem de mange forskellige køleskabe. Der findes naturligvis kvalitetsforskelle alt efter prisleje. Du får hvad du betaler for. Men indenfor den samme prisklasse er de fleste køleskabe teknisk meget ensartede.

Du får mere ud af at se indadtil. Forholdet mellem dig og køleskabet, sådan set. Et godt køleskab er et køleskab der passer til dine behov og indkøbs- og madvaner. På nettet findes der mange køleskab tests. Men inden du kigger på disse, skal du afgøre følgende punkter:

1. plads situationen

Der findes grundlæggende 3 slags køleskabe, alt efter situationen i dit køkken:

Fritstående, integrerbare og indbygnings køleskabe. Fritstående forklarer sig selv. Integrerbare betyder at køleskabet er skjult inde i et køkkenskab, hvor du kun ser skabets dør. Indbygningskøleskabe har som integrerbare ikke lakerede sider. Men de har en frontlåge som er synlig.

Mht. køleskabet størrelser, så kan de være fra 70 cm til 200 cm i højden. Bredden er mere standardiseret, således at køleskabe altid passer i køkkenskabe. For fritstående køleskabe kan bredden være forskelligt, men mindst 50cm. Indbygnings og integrerede, er altid 55 cm brede. Det gør at de passer i et skab med standard bredde på 60cm.

2. kapacitet og indretning

På det danske marked, svinger køleskabenes kapacitet fra 70 til 400 liter. Større køleskabe sælges ikke som industrielle køleskabe. Hvor stor en kapacitet du har brug for, afhænger af dine indkøbs -og madvaner, og naturligvis også af antallet af personer i dit hushold.

Du kan regne med 150 l for den første person og 50 for hver person der kommer til.

Mht. indretning findes der forskellige slags hylder og bokse. Typisk kan de flyttes rundt så du kan variere indretningen efter behov. Hylder og bokse kan også tilkøbes ved de fleste mærker.

Hvilket køleskab skal du vælge

3. Temperatur og temperaturstyring

Temperaturen i køleskabe varierer mellem 0 – 10 grader, alt efter hvordan du indstiller den. Nogle køleskabe har flere temperaturzoner. Et frysefag fx eller en 0-grad zone.

Ellers er standardtemperaturen for madvarer på 5 grader. Nogle frugter og grønsager, som fx grønkål, har det bedst omkring frysepunktet. For tomater eller jordbær, ville der være alt for koldt.

Temperaturen kan styres enten manuelt, eller elektronisk. De dyrere køleskabe har tit en indbygget ventilator. Den holder temperaturen ensartet i hele køleskabet ved at sørge for luftcirkulation. Dette ville dog udelukke forskellige temperaturzoner.

Snart får vi måske køleskabe som regulerer temperaturen alt efter de madvarer der ligger i dem. Madvarerne udstyres med mikrochips som sladrer til køleskabet om hvilke temperaturer de bedst kan lide.

Læg de dyre dråber på køl

Samler du på gode vine, kan et vinkøleskab være en god ide. Medmindre du har råd til en dedikeret vinkælder. Men i Danmark vil selv mange vinkældere have brug for temperaturstyring. Og så er vi igen samme sted, ved et vinkøleskab, bare større.

Vin har brug for både konstant lagringstemperatur men også luftfugtighed. Vin er mikroliv på flasker. Den står aldrig stille, men udvikler sig hele tiden. Selv den bedste årgang kan blive fuldstændig spoleret og værdiløs ved forkert lagring.

Bliver vinen for varm, kan den blive sur. Har den for koldt, vil den ikke modne på den rigtige måde og det går ud over buket og smag.

Vin skal lagres på temperaturer mellem 5 – 22 grader. Hvidvin i den kolde ende, rødvin i den varme – det samme gælder for champagne.

At finde den rette lagringstemperatur til en god vin er en kunst. Og lagringstemperatur er heller ikke nødvendigvis den samme som drikketemperaturen. Derfor kan du sagtens får brug for flere mindre vinkøleskabe frem for et stort. Det giver også en bedre sikkerhed ved at fordele risikoen over flere køleskabe.

champagne_vin_køleskab

Previous Article

Gode tips til at leve på en stram økonomi

Next Article

Find din nye kæreste online

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *